Motorsport Nordjylland

Bestil licens
Bliv medlem
Facebook MNJ
Facebook Gokart

Rally Cross i tæt DM-slutspurt

Efter en veloverstået RallyX Nordic 2018 fortsætter løbsaktiviteterne på Rally Cross-stadionet i Nysum. Motorsport Nordjylland (MNJ) byder velkommen til DM-slutspurt i Rally Cross søndag d. 9. september.

- Danskerne gjorde sig flot bemærket i 2018-udgaven af det nordeuropæiske 2WD-mesterskab i Rally Cross, oplyser Finn Knudsen. – Nu sigter kørerne mod at score de afgørende matchpoint til DM-medaljerne. Her bliver der konkurrencefight til allersidste meter, idet deltagerne ikke har mulighed for at ”smide” dårlige resultater væk.

I den serienære 1,6 liters klasse er der dækket bord til en hektisk DM-afgørelse. MNJ’eren Mathilde Lindrup ligger lige i slipstrømmen på vendelboen: Simon Haven. Bror Frederik har derimod fokus på at score DM-bronze i klassen med en placering som foreløbig firer.

Hos de tunede SUPER 1600-biler fortsætter den interne MNJ-fight, hvor Emil Nielsen i Citroën Saxo har oparbejdet en solid DM-føring foran Morten Kok i Honda Civic. Majbritt Linnemann (Peugeot 208) har vist stigende fartkurve, og får konkurrence af den nykårede bronzevinder i det nordeuropæiske mesterskab: Mads K. Andersen i VW Polo.

- I SUPER 2000 har superfighteren Allan Jørgensen oplevet en god sensommer, konstaterer Finn Knudsen. – Konkurrenceheldet og dramaet har været på hans side, og derfor er Allan tilbage i DM-chancerne med en foreløbig treer i Opel Corsas C’eren.

Samme nytte af konkurrence-anstrengelserne har svigtet Kenneth Konge i BMW E36. Den nykårede vice-nordeuropæiske mester har derfor svoret DM-revanche på hjemmebane, men kommer i vanligt skrapt selskab af Peter T. Jensen (Volvo) og svenskeren Mikael Persson (VW Golf).
 

MED VENLIG HILSEN

MOTORSPORT NORDJYLLAND

Åge Keseler Kirketerp,

Forsythiavej 15, 9500   Hobro.

Tlf.: 53 38 68 32.

 

 - Mathilde Lindrup pønser på DM-guldet i den serienære 1,6 liters-klasse i Rally Cross.
 - Emil Nielsen er tæt på DM-titlen i SUPER 1600 for Rally Cross.
- Morten Kok styrer sikkert mod DM-sølvet i SUPER 1600 for Rally Cross.
 - Kenneth Konge går helhjertet efter en sejr på hjemmebane i sin BMW E36.
Motorsport Nordjylland | Nysumgaardvej 8 | 9610 Nørager | CVR nummer 28525877