Referat Rallysektionsmøde 15/1/2025
Fremmødte: Preben, Bjarne, Henrik, Niels
Inviterede deltagere: Per Husballe, Aksel Mikkelsen
Ikke til stede: André
Referat
1. Rallyudvalg 2025/Generalforsamling
Aksel og Per ønsker til at træde ind i udvalget og deltager begge ved generalforsamling. Øvrige medlemmer i udvalget har givet udtryk for at de ønsker genvalg.
Snarest muligt efter generalforsamlingen ønskes det at afholde et sektionsmøde omhandlende sæson 2025.
2) Nyt fra bestyrelsen
Information fra seneste bestyrelsesmøde blev gennemgået, herunder økonomi, medlemsstatus m.v.
3) DSR Aalborg
Der er i November og December lavet aftaler med hjælpere fra andre motorklubber om poster i løbsafvikingen, herunder afviklingschef, løbssekretariat, teknisk chef m.v. Herudover udvides samarbejdet med styregruppen fra Juelsminde, så vi samarbejder omkring PR på de to løb.
Der arbejdes ud fra en plan om at lave 3-4 hastighedsprøver udenfor flyvestationens område. Preben, Niels og Bjarne har hver især kørt i området omkring Biersted og Dronninglund Storskov, hvor der er potentiale. Preben og Bjarne har planlagt møde med Biersted Borgerforening. Overgaard Gods skal kontaktes med henblik på tilladelse til at køre i og omkring Dronninglund Storskov.
Preben sætter hurtigst muligt møde op med Aalborg Kommune for at sikre at vi ikke konflikter med evt. DM i cykling som også afholdes sammen med DM-ugen.
4) DSR Juelsminde
Styregruppen bag Juelsminde Rally ønsker igen i 2025 at lave rally med centrum i Juelsminde. MNJ vil igen hjælpe med at stå for den sportslige afvikling omkring løbet. Ib Kragh og gruppen er i gang med at lave færdigt udkast til DSR prøver.
Yokohama rallysprint vil igen i 2025 være en del af løbet. Der afholdes Yokohama evalueringsmøde i Randers Lørdag d. 18/1. Preben og Henrik deltager.
5) Øvrig løbskalender 2025
MNJ og HMS samarbejder omkring afvikling af Hillclimb i Lindum Skov lørdag d. 10 Maj. Derudover afholder HMS Hillclimb i Gl. Skørping d. 24 Maj. MNJ er ikke en del af løbsledelsen til dette løb.
Der er ansøgt løbsdato på Herregårdsløbet 2025 d. 1. November. Det forventes yderligere at køre klubrallykurser og måske et Rallysprint i 2025 og et større samarbejde med omkringliggende klubber. Dette tages op på første møde efter generalforsamingen.
6) Diverse
Der afholdes Lørdag d. 18/1 et møde imellem de jyske motorsportsklubber med henblik for at forbedre samarbejde imellem klubberne og diskuterer forskellige problemstillinger når vi hjælper hinanden. Preben, Bjarne og Henrik deltager på vegne af MNJ.
Der afholdes OF373 Sikkerhedskursus lørdag d. 25 Februar. Dette konflikter med MNJ generalforsaming og ingen fra MNJ deltager.
Der afholdes DASU løbslederseminar søndag d. 9 Februar. Mødet er for løbledere og medlemmer af en løbsledelse i 2025. Nye ‘føl’ er velkomne. Preben, Bjarne og Henrik deltager.
Der er i 2025 et ønske i sektionen om at købe flere materialer, så vi skal låne mindre når vi afholder DSR og Herregårdsløbet. Bl.a. flere O45 bomme, E18 skilte. Herudover digitalt udstyr der gør det nemmere at planlægge og afvikle rallyløb, fx. rejsevenlig printer/kopimaksine, tablets med mulighed for simkort, m.v. Preben laver udkast til budgetter og evt. fondsansøgninger i 2025 og planlægger deltagelse i DASU seminar d. 30 Januar som bl.a. som bl.a. omhandler fondsansøgninger m.v..
Der afholdes DASU Rally løbslederseminar d. søndag d. 8. Februar. Preben og Henrik deltager begge. Bjarne deltager i Dommerseminar og forventer derfor ikke at behøve at deltage i løbslederseminaret for at bibeholde løbslederlicensen.