Formandens beretning 2025 – Gokart sektionen
Vi startede året med en weekend i april hvor vi havde inviteret kører med classiske gokart til at komme og besøge os, vi havde ca 20 kører på besøg, der alle udtrykte stor begejstring for vores bane.
I påsken afholdt vi det første åbent hus-arrangement sammen med BB Racing, der stillede udlejnings kart til rådighed for arrangementet.
Det første af 2 klubløb blev afviklet i sidste weekend af april, vi havde ca 40 kører til start, i et samarbejde med Viborg gokart klub.
Sidste weekend i juni hjalp vi DASU med at opstille i midlertidig bane på havnefronten i Aalborg og afvikle et arrangement over 3 dage. Efter følgende havde vi, i august, et åbent hus-arrangement, hvor vi havde inviteret alle der var ude at prøve en gokart i Aalborg, til at komme ned og prøve en tur på en rigtig gokartbane. Vi havde sendt godt 200 invitationer ud hvor af ca 30 kiggede forbi. Stor tak til Bruno og Andreas uden dem havde arrangementet i Aalborg nok ikke kunnet lade sig gøre.
I september kørte vi det sidste klubløb hvor der også denne gang var ca 40 kører til start.
Oktober afviklede vi så finaleløbet i de Jysk/Fynske mesterskaber, lørdag var der ca 80 kører til start og ca 35 om søndagen. Største udfordring ved afviklingen var regnvejr som var tæt på at få aflyst lørdagens løb, det lykkedes dog at få det afviklet trods alt og uden større uheld.
Året sluttede med en gang vintertræning løb d. 13 december, 25 ungdomskører i micro, mini og junior klasser trodsede kulden og havde en god dag på banen.
En rigtig stor tak til Ole og Bruno for altid at være der som baneleder, uden jeg havde der nok ikke været meget træning.
Vi har i 2025 haft en positiv udvikling i gokartsektionen. Antallet af aktive medlemmer er stigende, ikke voldsomt men vi er over 130 aktive i 2025 og vores miniputter er igen omkring 15 aktive.
Økonomien i sektionen ser fornuftig ud vi har haft pæn stigning både på omsætning og fortjeneste.
Vi har fået gang i udlejning af banen til bland andet ungdoms- og efterskoler. Banen har været udlejet ca 30 i 2025. og det forsætter i 2026
Vi startede i 2025 et samarbejde med Djursland motor klub, da de i starten af sæsonen mistede deres bane på lufthavnsområdet i Tirstrup. Dette samarbejde udvider vi lidt her i 2026, vi snakker i øjeblikket med dem om hvordan vi bedst kan hjælpe hinanden, de kommer til at træne hos os og har tilbudt at hjælpe med officials og arbejdskraft, både i dagligdagen og under løb.
Vi har haft et samarbejde med Thy og Viborg om reduceret træningskontingent. Dette samarbejde er opsagt med Viborg på grund af for stor forskel i årlig træningskontingent pris i Viborg og hos os.
Vi kører 2 klubløb i år, foreløbig er der aftalt et samarbejde med Thy og vi ser om vi kan få en aftale med Viborg også, så der kan køres 6 afdelinger i alt.
Vi regner med at lave mindst et åbent hus-arrangement i 2026
Vi skal køre en afdeling af Jysk/Fynsk i uge 34.
Vi har i samarbejde med MNJ’s seniorteam fået flyttet en del jord rundt så vi ender med at få et paddock område på ca 12000m2. Vi mangler stadig og få det sidste færdig omkring ud og afkørsel fra banen. Det forventes at vi har det endelige layout færdig i løbet af året og at hele området er forberedt til at der kan asfalteres i starten af 2027. Vi forventer at området nord for telthallen bliver færdig gjort, med græs og køreveje, i løbet af foråret. Stor tak til senior holdet for jeres store arbejde og vel også tak for at holde mig i kort snor når jeg får for mange gode ideer.
Vi forventer at lave flere mindre projekter på banen i løbet af året hvor vi indkalder til arbejdsdage.