Rallyudvalgsmøde 5. September 2024 kl. 19.00
Afbud: André
1. Nyt fra bestyrelsen og andre sektioner
Preben giver opdatering på seneste nyt fra bestyrelsen.
2. Åbent hus arrangement
Der afholdes muligvis åbent hus arrangement i banesektionen efter Mini Le Mans d. 19 Oktober. Dette er som følge af at der i foråret ikke blev afholdt åbent hus.
Der er ikke taget endelig stilling til arrangement. Rallysektionen vil vurdere senere om vi skal deltage.
Af hensyn til mangel af plads på banen for rally er det måske en fordel hvis rally afholder åbent hus et andet sted end Nysumbanen på samme dag.
3. Officialfest/klubaften
Det er besluttet at rallysektionen afholder officialfest for officials og hjælpere til rallysektionen. Dette er foreløbigt planlagt til lørdag d. 8 November. Formålet er at sige tak for hjælpen til de mange personer der har hjulpet rallysektionen hen over året.
Der planlægges spisning med drikkevarer betalt af rallysektionens budget for løb. Mad kan være festtilbud fra Superbrugen eller fra Slawteren.
Invitation kræver at du har deltaget som frivillig eller official til et af vores løb i 2023 eller 2024. Klubbens aktive kørere inviteres også.
I forbindelse med klubfesten undersøger vi om vi få trykt trøjer til vores officials i stil med de trøjer som blev uddelt til officials ved RallyX.
4. Planlægning af Herregårdsløbet
Herregårdsløbet er planlagt til lørdag d. 2 November. Dette afholdes igen i Aars pga. de gode rammer på HEG samt kort afstand til gode klubrally prøver i Aars og Farsø.
Udvalget har besluttet sig for at søge lodsejertilladeler til 6 prøver. 5 prøveområder vil være kendte og ét nyt område. Niels går igang med indsamling af underskrifter.
Der er rettet henvendelse til Randers med hjælp til prøvemandskab. Løbet er tællende til deres klubmesterskab.
5. Hjælp til Rally Stoholm (Kjellerup og Omegns motorklub)
Vi skal hjælpe KOM med afviklingen af en hastighedsprøve til Rally Stoholm. Vi har afviklingen af “Sparkjær” som skal køres ialt 3 gange.
Bjarne er prøvechef og indsamler officials.
6. Materialer
Under Rally Juelsminde blev der bl.a. indkøbt ekstra pæle og ekstra minebånd. Det blev diskuteret hvilke materialer klubben ellers mangler på sigt. Vi lejede bl.a. en del skiltning fra safe road.
De seneste år har vi ligeledes lånt materialer til skiltning af yder afspærring – herunder bl.a. omkørsler. Denne skiltning vil vi gerne selv eje et lager af, så vi f.eks. kan afvikle Herregårdsløbet uden at skulle låne skiltning.
Karting sektionen har fået lov at hente en del af vores O45 spærrebomme med gummifødder, da disse ikke er praktiske til rally. Vi vil hellere have bomme med plastikfødder, da de fylder og vejer mindre. Det skal overvejes om vi skal supplere vores lager af bomme med plastikfødder op.
Ligeledes kan vi godt bruge flere høje gummikegler, idet de kegler vi senest har købt er lavet af plastik med hårde gummifødder hvilket går i stykker.
Preben planlægger indkøb af ekstra materialer jf. rallysektionens budget. Der undersøges om vi i vinterpausen kan ansøge fonde til indkøb af materialer.
Næste møde er i slutningen af september.